For at accelerere væksten og understøtte udbygningen af CLOUDIOs Secure Hybrid Multi Cloud IT Infrastructure Services overfor eksisterende og fremtidige kunder har ledelsen i CLOUDIO valgt at styrke ejerstrukturen: Advania bliver derfor ny majoritetsejer.
Vores nye ejer er det Goldman Sachs-ejede selskab, Advania. Et selskab med 4.000 ansatte fordelt over 6 lande i Nordeuropa.
Forretning og drift fortsætter uændret. Som kunde vil du opleve samme gode service som altid. CLOUDIOs medarbejdere, ledelse og ejere fortsætter også uændret de gode takter i den struktur, som du allerede kender.
Advania er en international storleverandør af Managed Services og ønsker derfor at styrke denne del af deres forretning i Danmark. Med CLOUDIOs forretningsmodel forventer Advania at blive førende inden for Backup as a Service, Infrastructure as a Service og Secure Hybrid Multi Cloud IT Infrastructure Services som helhed.
CLOUDIO er over de seneste år blevet kerneleverandør af Managed Services – specielt indenfor Backup as a Service og Infrastruktur as a Service – for både private virksomheder og offentlige institutioner på det Nordiske marked. CLOUDIO har i kraft af vedholdenhed og god service opbygget en solid og loyal kundeportefølje indenfor; handel, industri, finans, medicinal, rådgivning, kommuner, energi og forsyning.
CLOUDIO er en førende og uafhængig IT-infrastruktur- og servicevirksomhed, der leverer forretningskritiske IT-infrastrukturløsninger og services, der accelererer kundernes digitale transformation.
CLOUDIO udbyder datacenterløsninger, drift, cloud og managed services både on-premises og public cloud til både private virksomheder og offentlige organisationer i Norden. CLOUDIO Secure Hybrid Multi Cloud IT Infrastructure Services er bygget til virksomheder, der kræver pålidelighed, sikkerhed og høj performance. Platformene er bygget på det bedste datacenter fundament og best-of-breed teknologier kombineret med højt certificeret ekspertise og dedikeret support.
Advania er en Nordeuropæisk IT-servicevirksomhed med rødder tilbage til 1939.
Advania opererer i Sverige, Norge, Storbritannien, Island, Finland og Danmark og har mere end 4.000 ansatte. Advania fokuserer på at hjælpe kunder med at forbedre deres IT infrastruktur og være en partner i deres digitale rejse, med innovativ brug af de bedste tilgængelige IT platforme og services.
Yderligere information: https://www.advania.com/about